Skrevet af Orientalsk Eldorado
Bestående af: Vanessa Pihl, Linnea Færch, Betina Hocke og Christine Haugaard.
Udgivet i Ofelia 2021
Autentisk chat mellem Eldorado-pigerne
Okay, så lad os begynde med dig Vanessa… Hvad er det mest skøre du har oplevet som danser?
Altså det mest skøre jeg har oplevet som danser, det er jo generelt at tage til Cairo med Eldorado-kvinderne. Der har været så mange skøre oplevelser.
Der var fx en dag, eller en aften… alting sker jo om aftenen i Cairo, hvor vi var blevet inviteret ind for at se Shahrzad danse. Og jeg ved ik’… jeg tror jeg havde haft en lidt dårlig dag… jeg var i hvert fald meget ligeglad med hvordan jeg skulle se ud.
Såeh, vi kommer ind på denne her natklub, som bare er helt fantastisk flot og der sidder simpelthen så mange well-dressed mennesker. Og jeg har INGEN make-up på. Jeg tror nærmest, at jeg er i joggingtøj. Det’ i hvert fald tæt på…
Hvordan forholder du dig til mavedanser-scenens kropsidealer?
Som udgangspunkt gør jeg alt, hvad jeg kan for ikke at forholde mig til kropsidealerne. For jeg HAR haft billeder af, hvordan en mavedanser skal se ud. Det er gået op for mig, at det ikke har noget på sig. Jeg har set alle kropsformer og -typer være helt fantastiske og inspirerende at se på.
Sådan noget dér med, at man SKAL have store bryster og hofter eller at man ikke må have nogen mave eller også skal have mave… eller læberne skal se ud på en bestemt måde eller håret skal være langt og kunne nogle bestemte ting. Alt dét prøver jeg at tage afstand fra, selvom det er enormt svært.
Det kropslige udseende siger nemlig ikke noget om den oplevelse en danser kan give. Det jeg vil se hos en danser, er hvad hun eller han har indeni. Dét personen egentlig ønsker at komme frem med.
Det må selvfølgelig gerne være plastik over det hele, det er jeg også helt okay med, men det må også gerne være helt sig selv, uden make-up og i træningstøj. Det kan være lige inspirerende.
Betina! Hvordan mener du at mavedans kan påvirke kropsopfattelsen?
Min erfaring er at mavedans påvirker kropsopfattelsen rigtig positivt.
Man lærer sin krop rigtig godt at kende og man lærer, hvad man kan bruge den til, som gør at man får et andet forhold til den.
Personligt, hvis jeg skal lave store fremlæggelser inde på arbejdet, så har det været piece of cake, for normalt står man jo nærmest halvnøgen.
På arbejdet?
Haha, nej jeg mener, at hvis man som mavedanser har stået på en scene halvnøgen, så er dét at lave et foredrag for 10-20 mennesker, påklædt, fint.
Jeg tror man får et andet forhold til sin krop. Man finder ud af hvad den kan, man bliver bedre venner med den, man bliver nødt til at lytte til den.
Kommunikationen til kroppen bliver bedre af at danse mavedans.
Har du en sjov danseoplevelse du kan fortælle om Linnea?
Ja, haha, der er jo faktisk virkelig mange. Og når der er så mange så bliver jeg nogle gange i tvivl om, hvilken én jeg skal gribe fat i.
Men én af dem, det var da vi i Eldorado skulle optræde med ”Kalimat” til Danish Open 2019. Det var jo et meget anderledes show vi kom med og meget intenst.
Der var ikke ret meget sjov og ballade over nummeret. MEN! Da vi skulle varme op til det, lige inden showet, der gik vi ovenpå for at varme op.
Det var Suvi der havde anbefalet at varme op på den måde, vi skulle simpelthen bare skeje ud, hoppe rundt og sige underlige lyde og lave underlige bevægelser. Lave alle de forløsende ting vi overhovedet kunne.
Der var heldigvis ikke andre end os deroppe, men vi har optaget en lille film, der er virkelig sjov at se tilbage på. For hold da kæft hvor blev det underligt.
Bagefter gik vi ned og lavede den super intense, koncentrerede, nervepirrende og spændingsinducerende optræden. Det var en kæmpe kontrast. Det var ret sjovt synes jeg.
Linnea, hvad er den mest lærerige feedback du har fået som danser?
Jeg kan huske engang da jeg var til workshop med Sofia Vester, hvor jeg sad og snakkede om at jeg var enormt usikker på om jeg havde lyst til at stille op til konkurrence.
Jeg var mega usikker på, om jeg havde lyst til at skulle leve op til mine perfektionistiske krav til mig selv.
Jeg var oplært med, at når man stiller op til konkurrence, så skal man være virkelig godt forberedt, og man skal gøre sit aller-aller bedste. Og så svarede Sofia: ”Ja, men man skal jo også huske, at man dør jo ikke af det”.
Der kan jeg huske at jeg tænkte ”Nårh nej… det gør man jo ikke”.
Hun sagde også noget i stil med: ”Ja og det er jo heller ikke nødvendigvis konkurrenceformen, der rykker dig som danser, det kan jo også være andre optræde sammenhænge”. Det virker jo banalt men dengang tænkte jeg ikke på den måde, og det var et vendepunkt for mig.
Det gik op for mig at dét der med mavedanser-konkurrence måske ikke behøver være oppe på den piedestal, som jeg havde sat det op på og at jeg måske godt kan få noget ud af det selvom jeg ikke lever 100 procent op til min perfektionisme.
Christine, beskriv dit drømmekostume!
Mit drømmekostume! DET skal være et kostume der kan skifte!
Det er sådan lidt ligesom et magisk kostume, ligesom i Hunger Games. Man starter med at have ét sejt kostume og så gør man en bestemt sej dansebevægelse og så PUF så skifter det om. Så har man et helt nyt MEGA sejt kostume. Det ville være HELT vildt fedt – hihihi! Jeg glæder mig til teknologien til det eksisterer!
Christine, har du egentlig nogensinde overvejet at stoppe med at danse mavedans?
Ja, det har jeg gjort flere gange og jeg ER også stoppet i kortere perioder af forskellige årsager.
Nogle gange fordi jeg simpelthen bare havde brug for en pause for at lave noget andet. Med fuldtidsjob og mavedans som fritidsinteresse, så har man ikke altid tid til også at kunne fordybe sig i noget andet.
Så bliver man nødt til at lade nogle ting stå lidt på pause for at lade andre ting komme til og inspirere, for så at kunne komme tilbage til det igen.
Andre gange har det været på grund af frustration over, at mavedans kan være en smule begrænsende, så jeg har prøvet at søge andre ting.
Jeg tror også på, at det er vigtigt at prøve noget nyt en gang imellem og jeg synes det er vigtigt at se, hvad andre stilarter kan, for mavedans er jo også lavet af alle mulige forskellige stilarter.
Hvad fik dig til at vende tilbage til mavedansen?
Igen flere forskellige årsager.
En af dem især fordi, at det føles som en familie. Altså mavedansermiljøet i Danmark har en familiær følelse. Vi kender alle sammen hinanden og vi støtter hinanden, som er ret unikt modsat andre miljøer. Og fordi det er en fantastisk danseform som jeg VED gør mig glad og som er dejlig at vende tilbage til. Man bliver ved med at opdage noget nyt!
Hvis du nu kunne smøre dig ind i glimmer fra top til tå, hvad farve skulle det så være?…Betina, det er et oplagt spørgsmål til dig!
Altså, nu smører jeg mig jo altid ind i glimmer fra top til tå. Hver dag faktisk, haha.
Jeg ville nu ikke nøjes med én farve, jeg ville smøre mig ind i alle farver. Jeg ville vælge chakrafarverne, med røde ben og et lilla tredje øje.
Men hvorfor ville du vælge alle farver?
Fordi alle farver er livsgivende, interessante og udtrykker noget forskelligt. De sætter én i humør alt efter hvilken farve man har fat i. Så alle farver, så der er ét til ethvert humør.