Hvis du har spørgsmål send endelig en mail afsted i vores retning på kontakt@orientalfestival.dk eller brug kontaktformularen.
Følg festivalen på Facebook eller Instagram – her postes de seneste nyheder og billeder. Gå ikke glip af det.
Tilmeldingen åbner 15/11 2025 for medlemmer af Ofelia og 1/1 2026 for alle andre.
Du kan læse mere om at blive medlem af Ofelia her.
Hvad end du vil danse med på workshops eller optræde til showet, så skal du blot udfylde tilmeldingsformularen.
Når tilmeldingsformularen er udfyldt modtager du indenfor et par dage en faktura via email med betalingsoplysninger. Din tilmelding er 100% gældende, når fakturaen er betalt.
Ofelia er en frivillig forening, der arrangerer Oriental Festival Denmark i samarbejde med Amanda Salma.
Foreningens formål er bl.a. at udbrede kendskab til mavedans og skabe et rum for fællesskabet i dansen. Som medlem får du adgang til at købe billetter til festivalens workshops og show før alle andre med pre-sale muligheden. Og det er naturligvis til early-bird priser.
Du kan læse mere om at blive medlem af Ofelia her.
Vi har fået vores egen forening, Ofelia. Den er bosiddende i Kolding. Derfor giver det naturligvis mening, at festivalen også foregår i Kolding.
Tid: 27/2, 28/2 og 1/3 2026
Adresse: Pulzion, Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding.
Du kan læse mere om Pulzion her.
Det korte svar er alt 🙂
Det lidt længere er, at Oriental Festival Denmark er en festival der hylder diversiteten indenfor orientalsk dans og musik. Både når det kommer til stilart og niveau. Her bydes både ny-danseren og den top professionelle mere end velkommen på scenen.
Det er ikke bare noget vi siger for, at det skal lyde fint og fornemt. Det er et hjertebarn og gennemgående holdning til, hvordan hele festivalen arrangeres og afvikles. Derfor er der ikke rigtigt regler for, hvad man må optræde med.
Hvad end du har en klassisk raqs sharki, fusion, tribal dans eller noget helt fjerde, så er du meget velkommen til at optræde.
Der er typisk stor interesse for at optræde til årets show, og der har de sidste par år været udsolgt for performancespots. Derfor er der lavet en række retningslinjer til at sikre flest muligt chancen for at stå på scenen.
Som udgangspunkt må der danses 1 solo og 1 gruppedans pr danser.
Landsdækkende fællesdanse tæller ikke med i begrænsningen. Herunder er fx Project Zills og Raksa dansen. Er du i tvivl – så spørg.
Festivalen finder sted ved Pulzion, Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding.
Pulzion tilbyder også overnatning på deres Sportshotel. Andre overnatter hos Hotel Saxildhus.
Skriv til Amanda på amanda@orientalfestival.dk. Og hør mere om dine muligheder. Ellers kan du se her. https://orientalfestival.dk/bliv-frivillig-til-festivallen/
Samarbejdsbazaren er et tilbud til dig, der har danseting til overs du gerne vil sælge.
Kort fortalt går det ud på, at du får mulighed for at sælge ud af dine danse-ting, som du ikke længere får brugt på et fælles bord.
Det er gratis at bruge samarbejdsbazaren:
Obs. max 10 ting pr person i bazaren – ellers skal der købes en bazarplads. Der skal være plads til flest muligt.
Skriv til tilmelding@orientalfestival.dk for mere info.