Her er der plads til alle dansere. Uanset danserens niveau, alder, udseende og stilartsinteresse. Festivalens gennemgående ambition er, at den brede kam indenfor orientalsk dans og musik skal repræsenteres. Så det netop tydeliggøres, at her er der plads til alle og ikke kun de topprofessionelle dansere.
Oriental Festival Denmark tog sin spæde start i 2020. Født ud af en 25 år lang tradition for mavedansere at mødes 2. weekend i marts. Gennem 25 år formåede arrangør og danseren AzizA på imponerende vis at samle dansere på scenen. Du kan læse mere om AzizAs show her.
Helt i tråd med ambitionen og tanken bag festivalen blev den arrangeret i et samarbejde med Fredericia Mavedanser Forening, hvis motto er “mavedans for alle“.
International kæmpestjerne
Den internationale kæmpestjerne Azad Kaan fra Tyrkiet både optræder og giver workshops til festivalen.
Han er et landskendt og populært navn i Danmark og har altid velbesøgte workshops. I år var ingen undtagelse.
Fredericia Dagblad lagde vejen forbi festivalen. Du kan læse deres artikel her.
Små glimt fra festivalen
Festivalen var en bragende succes med stor opbakning fra dansere i hele Danmark.
Festivalen modtog Fredericia Kommunes Tilskudspulje og et Sydbank sponsorat.