It's supposed to jiggle
17/11 2020
Forfatter Amanda Bro, arrangør af Oriental Festival Denmark.
Blogindlægget er et udtryk for skribentens personlige holdninger.
Body positivity
Vi har vores krop med os hele livet. Og vi får kun den ene.
Livet opleves på godt og ondt med den samme krop. Den bærer os gennem tykt og tyndt.
Hvorfor ikke komme til tåls med, hvordan den ser ud og fejre hvad den kan i stedet for at udskamme den for, hvordan den “burde” se ud.
Hvorfor ikke komme til tåls med, hvordan den ser ud og fejre hvad den kan i stedet for at udskamme den for, hvordan den “burde” se ud.
Spejlene i træningssalen kan være enormt konfronterende. Hvis vi kan vende den negative tankegang om os selv, så er vi kommet langt.
Det er nok ikke en overdrivelse at sige, at de fleste af os kender til følelsen af at være utilfreds med vores krop, og de fleste kan nok også nikke genkendende til tanker som “hvis jeg dog bare var tyndere”, “havde større bryster”, “var højere” eller “havde ligeså lange slanke ben som …”.
Det er utroligt nemt at sammenligne os selv med andre. Både i træningssalen, hvor der naturligt vil være forskel i niveau på danserne, men det er i stigende grad også blevet nemmere hjemme i privaten, hvor vi på de sociale medier har fri adgang til en meget bred vifte af, hvad dansen kan, hvem der danser og vi kan se dans på meget høj niveau.
Når dans og scenekunst generelt er så visuelt orienteret, og træningen – typisk – foregår foran spejle. Så kan spejlene i træningssalen være enormt konfronterende. Hvis vi kan vende den negative tankegang om os selv, så er vi kommet langt.
Den negative tankegang, hvor vi sammenligner os selv med andre, kan være lammende for en. Den kan fjerne al danseglæde, fordi vi bliver for fokuserede på fejl og glemmer at fejre de små successer.
Dans kan give en større accept af vores egen krop. Vi lærer vores krop at kende, når vi danser - på godt og ondt.
Men er dans så kun negativt?
Nej! Må det enkle svar værre. Det lidt længere svar vil lyde, at dans kan give en større accept af vores egen krop. Vi lærer vores krop at kende, når vi danser – på godt og ondt. Hvad vi kan og hvad vi har svært ved. Vi lærer, hvordan den føles, hvad der ser godt og smukt ud, og hvad der måske skal øves lidt mere på.
Vi ser, at selvom der er ting ved vores krop, som vi er kede af eller endda skammer os over, så kan vi noget. Og hvis vi fjerner de negative briller vil vi se, at vi jo sådan set ser ret godt ud, når vi danser. Det er sjovt og så er det okay, at det hele ryster.
Deraf mottoet #itssupposedtojiggle.
Festivalen er arrangeret af Amanda Bro i samarbejde med Fredericia Mavedanser Forening